Job i SPORT 24 - Ledige stillinger

Job i SPORT 24 - Ledige stillinger - topbillede
DYRK GLÆDEN

Ledige stillinger

Se vores ledige stillinger lige nu

Find dit nye job herunder. Klik på de forskellige jobs for at læse mere.

Gode råd når du søger job hos os
DYRK GLÆDEN

Gode råd når du søger job hos os

Fortæl om din motivation – hvorfor søger du lige netop denne stilling?


Vis os, hvilke resultater du har opnået i hver stilling i dit CV


Præsentér dig selv; fx dine personlige egenskaber, som er relevante for jobbet


Fortæl os, hvad du er god til, som du kan bringe i spil i jobbet.

Hvilken rolle vil du spille?

Læs her om en del af de forskellige roller, du kan indtage i SPORT 24.

Elev

Som elev lærer du alt om at sælge og holde en butik kørende. Hvis du er lige så konkurrencepræget som resten af holdet, overhaler du os sikkert hurtigt indenom og bliver den, der lærer os en ting eller to. Og det er vi totalt åbne for. 

Vi er klar med støtte og sparring for dig og din uddannelse fra dag 1. Hvert år starter vi SPORT 24-elevhold op på Mommark, hvor du sammen med vores andre elever lærer alt det teoretiske, så I kan brillere ude i butikkerne.

En salgsuddannelse i SPORT 24 giver dig rigtig gode karrieremuligheder. Mange færdige elever fortsætter op ad den interne karrierestige og bliver nogle af SPORT 24’s bedste sælgere.

Sælger

Som sælger er du det ansigt, kunderne møder, når de går ind i en knivskarp SPORT 24 for at købe lækkert sportstøj og få solid viden og vejledning. 

Hver dag er vores sælgere med til at gøre fortællingen om SPORT 24 til en god fortælling. Derfor er det vigtigste for os, at du kan se dig selv i det, vi står for - nemlig at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. 

Salg er vigtigt, for det lever vi af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere - og den leverer du. Er du en god sælger, knytter du også stærke bånd mellem os og kunderne, så de får lyst til at komme igen.

Ledertalent

Måske ved du allerede nu, at du gerne vil være leder en dag. Det skal du endelig sige højt her i SPORT 24! 

Vi sætter pris på medarbejdere, der tør gøre opmærksom på sig selv ved at sige deres drømme højt, tage ansvar for egen udvikling, vise engagement og skabe resultater i det daglige. 

Som sælger med lederambitioner kan du blive en del af vores talentpulje. Vi spotter og udvikler nemlig vores egne talenter, så der altid er friske ledere på vej inden for vores egen organisation.

Souschef

Vi har ofte souschefer i vores store butikker. Som souschef tager du over på den daglige drift, når butikschefen ikke er til stede. 

Det betyder groft saft, at du skal stå klar til at være leder, når lederen ikke er tilgængelig. Det kræver gode menneskekundskaber, dedikation, godt købmandskab og et højt drive. 

Med tiden og gennem dine resultater kan du få mulighed for at blive butikschef på længere sigt, hvis du ønsker det og viser os, at du vil det.

Butikschef

Som butikschef i SPORT 24 er du synlig i butikken og tør gå forrest. Du skal både kunne fungere som rollemodel for sælgerne og være deres støttende heppekor i dagligdagens op- og nedture. Du skal med andre ord både kunne lede, drifte og sælge. 

Som butikschef trives du, uanset om du er ude på gulvet (der er du mest!) eller bag skærmen for at lave regnskab, holde styr på driften eller lave KPI'er. 

Som en rigtig keeper står du på mål - både for butikkens drift, kundernes gode oplevelser og ikke mindst for medarbejderne og deres trivsel.

Lager & hovedkontor

I Silkeborg finder du SPORT 24's kontrolpanel. Her gemmer sig både vores lager og hovedkontor, hvorfra vi gør alt for at støtte vores butikker i salget. 

Stillingerne i Silkeborg varierer bredt. Her skal du søge hen, hvis du kan lide noget af følgende: 

  • at gøre lagergymnastik (alt fra varemodtagelse til -afsendelse)

  • at stå for indkøb og markedsføring

  • at fikse IT 

  • at pleje kunder 

  • at indrette butikker

  • at holde regnskab

  • at passe på vores personale hos HR

GDPR (Dataforordningen)
DYRK GLÆDEN

GDPR (Dataforordningen)


Vi skal orientere dig om følgende:
Når du søger job hos SPORT 24, behandler vi de oplysninger – sin du har sendt til os – i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.


Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os.

Vi passer godt på dine oplysninger


\

  1. SPORT 24 A/S med CVR. nr. 13 82 46 06 er dataansvarlig.

  2. Dine oplysninger bliver udelukkende brugt internt i SPORT 24 i forbindelse med besættelse af stillingen. Det er kun SPORT 24’s HR-afdeling samt de personer, der er direkte involveret i rekrutteringen, der får adgang til oplysningerne.

    Oplysningerne bliver IKKE delt med andre.

  3. Vi sletter dine oplysninger senest 6 måneder efter dags dato, medmindre du har givet samtykke til, at vi opbevarer dem i længere tid, eller der forinden er opstået et sagligt behov for at opbevare dem i længere tid.

  4. Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig ifm., at du har søgt om ansættelse hos SPORT 24.

    Du kan på et hvert tidspunkt rette i eller fjerne de fremsendte oplysninger. Såfremt du ønsker at benytte dig heraf, skal du logge på www.elvium.com.

  5. Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger, såfremt du mener, at databeskyttelsesreglerne er overtrådt.
    Klage kan indgives på www.datatilsynet.dk.

    Ifm. udvælgelsesprocessen tager vi forbehold for at screene internettet, herunder fx LinkedIn, Facebook og lignende sociale medier. Endvidere tager vi forbehold for at kontakte de referencer, som du har opgivet. I den forbindelse vil SPORT behandle relevante almindelige personoplysninger og eventuelle følsomme oplysninger, hvis de er gjort tilgængelige.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg