Fortrydelsesret
Du har 365 dages fortrydelsesret, når du handler på ABOUTRACKETS.COM som forbruger. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du modtager varen.
Efter modtagelsen af din ordre må du alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen skal returneres, beder vi dig venligst undgå at udsætte varen for omgivelser med negativ påvirkning såsom sved, rygning, lugt fra køkkenet, katte- / hundehår eller lignende. Ligeledes henstiller vi til at sko og andet fodtøj altid prøves med strømper på samt at de ikke prøves på udendørs eller på andre snavsede områder.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
BEMÆRK:
Vær opmærksom på, at hvis du returnerer en vare, der er blevet brugt eller vasket, kan varens værdi være forringet og du kan kun få en del af købsbeløbet tilbage. I visse tilfælde vil værdiforringelsen være helt op til 100%, hvis varen ikke længere har en handelsmæssig værdi. Dette afgøres af ABOUTRACKETS.COM efter modtagelse af varen. Det betyder, at i visse tilfælde kan du kun få leveringsomkostningerne tilbage.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme ved køb på webshoppen, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Såfremt vi modtager en vare, som ikke længere har en handelsmæssig værdi (jf. ovenstående), vil vi kontakte dig via mail. Her tilbyder vi dig valget mellem at få varen retur eller alternativt giver ABOUT RACKETS den til velgørenhed. Svarer du ikke tilbage indenfor 2 uger returnerer vi automatisk varen til dig.”
VIGTIG:
Jf. Forbrugeraftaleloven skal en kunde, der fortryder sit køb, give besked (f.eks. ved postbesørget brev eller pr. e-mail til kundeservice@aboutrackets.com). Hos ABOUTRACKETS.COM giver vi dig 365 dage fra modtagelsen til at give besked om, at du vil fortryde dit køb.
Vi forventer, at du afsender varen hurtigst mulig efter, at du har givet besked om fortrydelse. Den skal dog returneres senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du har fortrudt dit køb. Du bedes benytte den returformular, som du modtog pr. mail sammen med fakturaen, hvis du ønsker at fortryde dit køb, eller benytte standardfortrydelsesformularen iht. Forbrugeraftaleloven.
Hvis du fortryder købet, kan du:
RETURNERE TIL WEBSHOPPEN
Du skal selv betale for at pakken returneres.
Vi har gjort det nemt for dig at returnere til webshoppen. Der er vedlagt en returlabel i pakken sammen med dit køb.
Vælger du at bruge returlabelen, betaler du kun 29 DKK for at sende din pakke tilbage til os. De 29 DKK bliver automatisk modregnet de penge, du skal have retur.
Udfyld venligst returformularen, som du ligeledes har modtaget i pakken sammen med dit køb, og send den til os sammen med returvaren.
Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten, da ansvaret for varen er din efter levering.
Bemærk: Anvender du anden returlabel fra f.eks. PostNord koster returforsendelsen min. 80 DKK. I så fald skal pakken sendes til
ABOUTRACKETS.COM – Logistikcenter
Skærskovgårdsvej 3, port 1-3
8600 Silkeborg
Visse varer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal post. Dette gælder for eksempel bordtennisborde. Udgiften for returnering af et bordtennisbord med Danske Fragtmænd kan maksimalt beløbe sig til ca. 600 DKK, afhængig af hvor i landet du bor.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. F.eks. proteinpulver, -barer og lignende.
Varer, som er specielt fremstillet eller tilpasset efter kundens individuelle ønske. Dette gælder også såfremt tilpasningen er påbegyndt, f.eks. ved tryk og brodering.
Returnering / ombytning af din vare til ABOUTRACKETS.COM
Webshoppen kan ikke tilbyde at bytte varen for dig, men du kan returnere varen til webshoppen for refundering af købsbeløbet og afgive en ny ordre på den ønskede vare / størrelse.
Returformularen skal bare udfyldes og lægges i pakken sammen med varen, returlabelen klistres uden på, og pakken afleveres i den nærmeste GLS PakkeShop / PostNord postbutik.
Du kan forvente at modtage dine penge 1 - 2 hverdage efter, at vi har refunderet beløbet til dig.
Returadresse:
ABOUTRACKETS.COM - Logistikcenter
Skærskovgårdsvej 3, port 1-3
8600 Silkeborg
Emballage og varens stand, når du sender den tilbage
Varen bedes sendes tilbage i original emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Skotøjsæsker må ikke benyttes som forsendelsesemballage, tapes til, frankeres eller lignende, men bedes sendes med retur. Varen eller emballagen må ikke være beskadiget, og mærker og mærkater skal være intakte, hvis du vil være sikker på at kunne få det fulde beløb refunderet.
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Returnering af varer sker på eget ansvar. Såfremt varens værdi overstiger 5.000 DKK anbefales det, at du returnerer varen som værdipakke, hvormed du som kunde er forsikret, såfremt pakken skulle gå tabt i posten.
BEMÆRK:Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Refusion / Tilbagebetaling
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale og modtaget dokumentation for afsendelsen. Giver du ikke meddelelse inden returnering, men bare returnerer varen sammen med besked om fortrydelsen, refunderer vi pengene til dig så hurtigt som muligt og senest efter 14 dage. Vær opmærksom på, at der kan gå 1 - 2 dage inden beløbet figurerer på din konto.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Altid gode tilbud, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos ABOUT RACKETS har vi massevis af udstyr nedsat, så du altid sikres en god handel. Din bestilling bliver afsendt fra vores lager i Danmark indenfor 1-2 hverdage og du har hele 365 dage til at beslutte, om du ønsker at beholde de bestilte varer.